Privat Erhverv
Forsikringer
Beregn pris
Anmeld skade
Kundeservice
Din rådgiver

Forhandlerlogin
Kontakt
Vejhjælp
Privat Erhverv

Spørgsmål og svar

Få svar på det meste, når det passer dig. Vælg en kategori nedenfor.

Kategorier
Regning og betaling

Hvorfor betaler jeg ikke det samme beløb hver måned?

Din årspræmie divideres ud på 365 dage, hvorfor opkrævningen vil variere alt efter hvor mange dage der er i den pågældende måned.


Hvorfor får jeg et girokort når jeg er tilmeldt Betalingsservice?

Hvis du har modtaget et girokort, betyder det, at din betalingsservice-betaling er blevet afvist, enten af din bank eller af dig. Har du ikke selv afvist betalingen, bør du kontakte din bank.


Kan jeg få opdelt betaling?

Ja det kan du godt. Hos os kan du frit vælge mellem månedlig-, kvartårlig, halvårlig- eller helårlig betaling. Den ekstra omkostning der er ved det for dig, er gebyret for opkrævning til betalingsservice på 30 kr. eller 65 kr. for girokort, pr. gang du skal betale. Dvs. at betaler du f.eks. månedligt, vil du blive opkrævet 30 kr. eller 65 kr. ekstra pr. måned – ikke pr. forsikring, men samlet for alle dine forsikringer.


Hvorfor er prisen på min forsikring steget?

Prisen på din forsikring kan være steget fordi:

  • Du har opsagt nogle af dine forsikringer og derfor ikke længere er berettiget til Totalkunderabat
  • Du har haft en belastende skade og derved er blevet bonusbelastet på din bilforsikring
  • Prisen samt dækningssummerne på dine forsikringer, stiger hvert år ud fra den indeksregulering vedrørende lønindekset, som kommer fra Danmarks statistik.

Hvorfor har jeg fået en rykker?

Hvis vi har sendt dig en rykker, kan det være fordi:

  • Du ikke har betalt dine forsikringer til tiden
  • Din bank har afvist din betalingsservice aftale
  • Du selv har afvist betalingen
  • Du har skiftet bank – normalt sørger din nye bank for at overflytte dine betalingsservice aftaler, men det kan være at noget er gået galt.

Hvad er et opkrævningsgebyr?

Det er et gebyr, vi tager, for at administrere dine betalinger henholdsvis via betalingsservice eller indbetalingskort. Gebyret for betaling via betalingsservice er 30 kr. pr. samlet opkrævning og 65 kr. for betaling via indbetalingskort.


Hvordan tilmelder jeg mig Betalingsservice?

Det gør du enten ved at kontakte os og oplyse dit registrerings- og kontonummer eller ved selv at tilmelde dig ud fra de oplysninger, der står på det indbetalingskort, vi har sendt til dig.


Hvorfor er beløbet på den første opkrævning højere end forventet?

I visse tilfælde starter din forsikring inden, betalingsserviceaftalen er blevet oprettet, hvorfor vi ved den første betaling opkræver med tilbagevirkende kraft fra forsikringens opstartsdato.


Hvordan får jeg udbetalt penge fra ETU Forsikring?

Du får udbetalt penge på din NemKonto. Din NemKonto er den bankkonto, som alle offentlige myndigheder bruger, når de skal udbetale penge til dig. Det er en helt almindelig bankkonto, som du bruger i forvejen. 

Du vælger selv, hvilken af dine almindelige bankkonti du ønsker at benytte som NemKonto. Det kan du gøre på www.nemkonto.dk (http://www.nemkonto.dk) ved at logge ind på selvbetjeningen med dit NemID. 

Hvad bruger vi NemKonto til? 

ETU Forsikring A/S bruger din NemKonto til alle udbetalinger fra os til dig. Det gælder hvis du fx skal have penge tilbage, fordi du har betalt for meget - eller hvis du skal have udbetalt en erstatning i forbindelse med en skade. 

Hvilke oplysninger videregiver ETU Forsikring A/S til NemKonto?

Ved overførslen videregiver vi dit cpr-nr. til NemKonto. Dette bruges alene til at identificere dig, så beløbet kan udbetales til din konto i dit pengeinstitut.

Kan ETU Forsikring A/S hæve penge på min NemKonto? 

Nej. Vi kan kun sætte penge ind på din NemKonto. 


Ring 74 72 86 00
Har du brug for hjælp? - Vi er klar til at vejlede dig.
Tilmeld nyhedsbrev
Hold dig opdateret og vær den første til at modtage tilbud, tips og nyheder.