Privat Erhverv
Forsikringer
Anmeld skade
Kundeservice
Din rådgiver
ETU Veteranløb 2021

Forhandlerlogin
Kontakt
Vejhjælp
Privat Erhverv

Spørgsmål og svar

Få svar på det meste, når det passer dig. Vælg en kategori nedenfor.

Kategorier
Bilforsikring

Hvad er ETU BarnElite?

Hvis dine børn er under 25 år og laver en skade i din bil, bliver du opkrævet en dobbelt selvrisiko. Du kan slippe for denne ekstra selvrisiko ved at købe tilvalgsdækningen ”ETU BarnElite”.
Gør du det, har dine børn samtidig mulighed for at optjene anciennitet, hvis de køber deres første bilforsikring i ETU Forsikring.

Læs mere om ETU BarnElite


Kan jeg tegne en bilejerskifteforsikring hos ETU Forsikring?

Ja, hos ETU Forsikring tilbyder vi en bilejerskifteforsikring.

Med en bilejerskifteforsikring hos os får du et trygt bilskifte, og du skal aldrig være nervøs for ubehagelige reparationsoverraskelser.

Læs mere om vores bilejerskifteforsikring her


Tilbyder ETU Forsikring vejhjælp?

Ja, hos ETU Forsikring har du mulighed for at tilkøbe vejhjælp. Vejhjælp er en tillægsforsikring til din bil, motorcykel, campingvogn og/eller påhængsvogn/trailer – som skal være ansvar og kasko forsikret i ETU Forsikring.

Har du brug for vejhjælp i Danmark ring til: 76 70 01 15

Er du i udlandet kontakt da SOS International på: +45 70 10 50 52

Bemærk det kræver, at du har vejhjælp. Er du i tvivl så kontakt os på: 74 72 86 00

Hent ETU Forsikrings app og du har vejhjælp lige ved hånden.
Download app'en i Google Play eller App Store.


Hvad betyder friskade?

Friskade er en tilvalgsdækning som dækker reparation ved stenslag, nedstyrtende genstande, seriehærværk samt brand og tyveri uden selvrisiko. Ved rudeudskiftning vil der være en mindre selvrisiko.


Stiger min forsikring, hvis jeg får en skade?

Pris og selvrisiko ændrer sig som udgangspunkt ikke hvis du får en skade, såfremt du er elitebilist. Det betyder dog ikke at prisen på din forsikring ikke kan stige, hvis du har flere skader end vi forventer.

Vi vurderer løbende om du betaler den rigtige pris på forsikringen i forhold til den forventede risiko. Hvis vi vurderer at prisen for forsikringen er for lav til at dække fremtidige skadeudgifter, vil der kunne ske ændring af prisen på din forsikring.

Er du ikke elitebilist vil der være en præmiestigning på din forsikring.


Hvad betyder fri kilometer?

Fri kilometer betyder at uanset hvor mange kilometer du kører i din bil, så stiger prisen ikke på din forsikring.


Må jeg låne min bil ud?

Ja det må du gerne. Bemærk at du betaler dobbelt selvrisiko hvis en person under 25 år laver en skade på din bil. Det gælder også hjemmeboende børn under 25 år, medmindre du har vores BarnElite dækning. Har du et barn der bruger bilen lige så meget som du, skal barnet stå som registreret bruger.

Læs mere om vores ETU BarnElite dækning


Jeg har solgt min bil, hvad gør jeg nu?

Normalt har den nye ejer 21 dage til at omregistrere bilen og når dette er sket, får vi automatisk besked fra SKAT og lukker derefter din forsikring ned pr. den dato. Har du penge til gode modtager du dem via din NemKonto. Har du ikke solgt bilen men blot afmeldt pladerne ved SKAT, får vi også automatisk besked.


Jeg har fået en skade på min bil, hvad skal jeg gøre?

Hvis uheldet er ude, kan du anmelde din skade online døgnet rundt eller ringe til os mandag-torsdag mellem 9-16 og fredag 9-14.15 på 74 72 86 00. Du anmelder en skade ved at logge på Mit ETU med dit NemID. På Mit ETU kan du vedhæfte dokumenter samt følge status på din skade.

Du kan også anmelde en skade ved at klikke på ’anmeld skade’ i menuen øverst på siden eller klik på anmeld skade knappen øverst i højre side.

Din bil skal på værksted, hvor du oplyser, at du er forsikret hos os. Du kan også ringe til os, så vi kan finde et fordelsværksted til dig. Så vil du have en gratis lånebil samt få din egen bil rengjort tilbage.


Jeg har fået et stenslag/en glasskade, hvad gør jeg nu?

Hvis du har glasskade/friskade på din forsikring, så vil reparation af stenslag i forruden være gratis. Ved udskiftning af forruden vil der være en selvrisiko. Du kontakter blot et glasfirma eller værksted og fortæller, du er forsikret hos os, så sørger de for udbedring og sender regningen til os.


Kan jeg få en lånebil, når min bil har en skade?

Hvis du har en skade på din bil der er dækket af din kaskoforsikring, så kan du ringe til os. Vi finder et fordelsværksted til dig, så vil der være gratis lånebil med 100 km. kørsel, mens din bil bliver repareret.

Ved totalskade og glasskader vil der desværre ikke være gratis lånebil.


Ring 74 72 86 00
Har du brug for hjælp? - Vi er klar til at vejlede dig.
Tilmeld nyhedsbrev
Hold dig opdateret og vær den første til at modtage tilbud, tips og nyheder.