Skadechef til vores skadeteam

Er du dygtig til dit fag og vil du skabe de bedste kundeoplevelser?

Virksomheden Confidence Search står for rekrutteringsprocessen i forbindelse med denne ansættelse.

 

For vores kunde, ETU Forsikring søger vi en kompetent skadechef

 

VIRKSOMHEDEN

Vi er Danmarks yngste forsikringsselskab, og vi tegner alle typiske skadeforsikringer til private og erhverv. Vi har til huse i det tidligere rådhus i Rødekro, hvor vi sidder 55 personer og en afdeling i Køge med 8 kollegaer. Alle er engagerede og positive medarbejdere, og vi bestræber os alle på at have en god arbejdskultur, samarbejdsevne, ansvarsfølelse, som løfter i flok.

Selskabet blev stiftet i 2007 og er et uafhængigt dansk forsikringsselskab, som er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

ETU Forsikring A/S tilbyder forsikringsløsninger til private kunder samt små- og mellemstore virksomheder med fokus på en god og personlig forsikringshandel.

Når du som kunde vælger at tegne forsikringer hos ETU Forsikring A/S, vælger du samtidig vores gode service. Både i forbindelse med tegning af forsikringerne, samt når skaden er sket. Vi har den holdning, at det er, når skaden er sket, at vi som forsikringsselskab skal vise, at du har valgt rigtigt.

ETU står for Egenskaber – Tillid – Udvikling

 

STILLINGEN

Er du dygtig til dit fag, har fokus på at skabe de bedste kundeoplevelser, og vil du være ansvarlig for et dygtigt og velfungerende team i et spændende, udfordrende og afvekslende job som skadechef i ETU Forsikring A/S?

Som leder af vores skadeafdeling forventer vi, at du udover ledelse, sparring og coaching også selv tager del i skadebehandlingen overfor kunderne. Du har ansvaret for alle skadetyper, indenfor både privat og erhverv. Udover at være leder for skadeafdelingen, vil jobbet også indebære løbende sparring med vores IT-chef om optimering af processer og IT-løsninger.

Du vil arbejde tæt sammen med både dine kolleger og blive en del af selskabets lederteam. Herigennem vil du få mulighed for at bidrage til selskabets udvikling og vækst.

Vi er en dynamisk virksomhed og har korte og hurtige beslutningsveje. Vi har en uformel omgangstone og løser dagligdagens udfordringer via dialog og åbenhed. Der hersker i høj grad frihed under ansvar.

Du bliver leder af skadeafdelingen, som består af 11 skadebehandlere, 2 taksatorer og 1 efterforsker, som alle bestræber sig på at hjælpe kunden så langt som muligt ved første henvendelse.

 

KANDIDATEN
Vores forventninger til dig er at:

  • du har en juridisk baggrund kombineret med den rette personlighed
  • du har erfaring med forsikringsbranchen på niveau 4 eller 5
  • du bidrager til trivsel og arbejdsglæde med et godt humør og konstruktiv og motiverende lederstil
  • du har erfaring med ledelse
  • du har blik for udvikling og optimering af processer
  • du er god til at kommunikere, og du er optaget af at finde de bedste løsninger for kunden
  • du er tillidsskabende og god til at skabe relationer
  • du vil være indstillet på at deltage i uddannelse i relation til jobbet

Rødekros placering gør, at du inden for 1,5 time kan nå til Aarhus, Odense, Herning, Esbjerg og Hamborg.

 

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Vi tilbyder:

  • et spændende, selvstændig lederjob, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og ETU Forsikrings udvikling
  • et godt socialt arbejdsmiljø
  • en handlekraftig virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • lønpakke efter kvalifikationer med en fast løn, pension og sundhedsforsikring.

 

TILTRÆDELSE

Efter aftale, og vi venter gerne på den rette person. Der vil løbende blive indkaldt til interviews.

 

ANSØGNING
Vedr. beskyttelse af persondata (GDPR)
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv.

For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Søg stillingen ved at klikke på linket nedenfor:
http://confidencesearch.dk/ledige-stillinger/?hr=show-job%7C64375&locale=da_DK

 

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

CONFIDENCE SEARCH
Kenneth Toftdal

[email protected]
Tlf.: 2787 9453

Kundeservice
Psst... vidste du, at 80% af vores opkald bliver besvaret indenfor 20 sek.