Kollega til vores ejerskifteteam i Køge

Vi søger en skadebehandler til vores ejerskifteafdeling

Brænder du for ejerskifteforsikringer?

Det gør vi, og vi mangler en kollega til at hjælpe med at sikre vores kunder den bedste oplevelse, når de har brug for os. Vi er nørder indenfor området, så har du også en forkærlighed for det lidt særlige forsikringsprodukt, så tøv ikke med at kontakte os.

Det er essentielt, at du kender til huseftersynsordningen, og at du har øje for detaljen.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Skadebehandling af ejerskifteforsikringer og evt. bygningsforsikring
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere såsom taksatorer, sagsbehandlere, advokater, håndværkere og andre fagpersoner
  • Skade-/kundebetjening og øvrige henvendelser via mails og telefon
  • Diverse ad hoc-opgaver

 

Vores forventninger til dig:

  • Erfaring med ejerskifteforsikringsproduktet, helst på skadesiden
  • Selvkørende og initiativrig.
  • God teamspiller, hvor alle hjælper alle
  • Imødekommende, løsningsorienteret og serviceminded

Vi tilbyder:

  • Et spændende og selvstændigt job i en virksomhed fuld af ideer og nye tiltag
  • Mulighed for personligudvikling
  • Et dynamisk arbejdsmiljø
  • Gode og engagerede kollegaer
  • En flad ledelsesstruktur, hvor tanker hurtigt kan blive til handling
  • En fleksibel arbejdsplads med en uhøjtidelig omgangstone – det skal også være sjovt at gå på arbejde
  • Løn efter kvalifikationer

 

Er du interesseret?

Hvis stillingen har vakt din interesse, og/eller ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte ejerskiftechef Camilla Møller Munch på telefon 74 72 86 10.

For at søge stillingen skal du sende din ansøgning og dit CV til [email protected] mrk. ”Skadebehandler ejerskifte.”

Tiltrædelse: hurtigst muligt – men vi venter dog gerne på den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kundeservice
Psst... vidste du, at 80% af vores opkald bliver besvaret indenfor 20 sek.