Jurastuderende til behandling af personskadesager

Engageret jurastuderende til vores skadeafdeling

Hos ETU Forsikring i Rødekro søger vi en engageret jurastuderende, som kan hjælpe os i vores skadeafdeling. Vi har mange opgaver - og til tider svære problemstillinger at se til, men vi har det også sjovt. Du bliver en del af et fagligt dygtigt team med både jurister og skadesbehandlere, og du vil få en meget varieret opgavesammensætning.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • personskadebehandling
  • sagsbehandling
  • udarbejdelse af svarskrivelser og høringssvar m.v.

Du veksler mellem at gå i dybden med en konkret sag eller analyse til at besvare spørgsmål fra kunder, skadesbehandlere m.v., hvorfor det er vigtigt, at du kan skabe dig et overblik og sætte dig ind i skadesager samt forretningsmæssige sammenhænge.

DINE KVALIFIKATIONER

Vi leder efter dig, som:

  • har afsluttet bacheloruddannelsen og er i gang med kandidatgraden
  • er faglig dygtig og vant til at arbejde selvstændigt
  • har erfaring med at udarbejde analyser, gerne vedrørende personskade og erstatningsretlige problemstillinger
  • kan finde relevante domme og lovarbejde m.v.
  • er organiseret og trives godt med at have varierende opgaver og også gerne flere på samme tid
  • har det fint med at løse administrative og praktiske opgaver i ny og næ
  • har højt humør og kan lide at have det sjovt, når du går på arbejde

ARBEJDSFORHOLD

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale.
Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen - gerne som to faste dage om ugen, og med tiltrædelse så hurtigt som muligt.

ANSØGNINGEN

Send din ansøgning inklusiv CV og karakterudskrift til [email protected]
Ansøgningsfristen er den 01.11.2020

KONTAKT

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte os den juridiske afdeling på telefon 74 72 86 65.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kundeservice
Psst... vidste du, at 80% af vores opkald bliver besvaret indenfor 20 sek.