PrivatErhverv

PrivatErhverv
RING TIL OS: 74 72 86 00
0

IT-supporter elev

Vil du være med til at give dine kolleger den allerbedste IT support?

Er du god til at træde til og hjælpe, hvor der er behov? Kan du se dig selv som en del af et mindre IT supportteam? Og er du ivrig efter at komme ud og prøve det af, du har lært på skolen? Så er du sandsynligvis vores kommende elev til IT support.

Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?

ETU er et familieejet forsikringsselskab og familier, de passer på hinanden. Det er i den ånd, vi siden 2007 har draget omsorg for vores kunder. Vi tilbyder forsikringer til kunder, der har behov for en god kundeoplevelse, og som værdsætter den personlige kontakt.

Vi tilbyder dig
Et praktikforløb, hvor du får prøvet kræfter med det, der på sigt gør dig til en rigtig dygtig IT supporter
Masser af praktisk erfaring, som også vil være værdifuldt for dig fremover
En dagligdag med fart over feltet, hvor du hele tiden kan lære noget nyt
Kompetente kolleger, som står klar til at hjælpe dig
En fleksibel arbejdsplads med en uhøjtidelig omgangstone
Hvad vil det sige at være elev hos ETU Forsikring?

Hos os er du ikke blot elev. Du er vores kollega og en del af et team, som sammen står i frontlinjen og sikrer, at hele IT pakken fungerer optimalt i dagligdagen. Du kommer til at arbejde med forskellige opgaver inden for:

  • Daglig IT assistance til dine kolleger
  • Vedligeholdelse af onsite servere
  • Opsætning af netværk og trækning af netværkskabler samt vedligeholdelse af rackskab
  • Kontrol af firewall og switch
  • Opsætning af computere og installering af software
  •  Indkøb af hardware
  • Oprettelse af brugere i vores systemer f.eks. Azure
  • Opsætning og opdatering af software/Office 365
  • Overvågning af trusler (Windows Defender ATP)
  • Opretning af flows til automatisering af processer
Hvad kigger vi efter?

Du har allerede afsluttet Grundforløb 2 på uddannelsen til IT supporter eller afslutter det nu til sommer.

Derudover så er vi på udkig efter dig som:

  • Går positivt til både små og store opgaver
  • Er udadvendt og god til at kommunikere med dem omkring dig
  • Har joberfaring f.eks. fra et fritidsjob
  • Nemt kan sætte sig ind i nye ting
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære
  • Bor i lokalområdet
Kan du se dig selv hos os?

Hvis jobbet har vakt din interesse, og du ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte CIO Frank Heitmann Madsen på telefon 25 36 34 08.

For at søge stillingen skal du sende din ansøgning og dit CV til [email protected] mrk. ”Elev IT support”. Vi behandler ansøgninger og udvælger kandidater løbende.

Tiltrædelse: gerne januar 2023.