PrivatErhverv

PrivatErhverv
RING TIL OS: 74 72 86 00
0

Hjælp til flykompensation

Hvis dit fly blev forsinket, aflyst eller du blev nægtet boarding.

Har du oplevet, at dit fly er forsinket eller aflyst? Så har du som EU-borger flere rettigheder til at få hjælp af flyselskabet eller at få kompensation.

ETU Forsikring har indgået et samarbejde med FlightClaimEU, som hjælper flypassagerer i Europa, der har oplevet forsinkelse/aflysning af en flyafgang eller er blevet nægtet boarding. Gennem en hurtig og problemfri No-Cure-No-Pay-Service hjælper de passagerer med at anmelde erstatningskrav til flyselskabet og kræve en erstatning udbetalt af det givende flyselskab. Læs mere om FlightClaimEU og deres service her.

For at kunne benytte denne service kræver det, at du som minimum har en indbo- eller rejseforsikring hos ETU Forsikring.

Hvem kan gøre krav på kompensation/og mod hvem?
Alle nationaliteter, statsborgerskaber og børn
Alle typer af flyselskaber – lavpris, nationale eller charterfly
Alle fly, der flyver ud af EU eller fly, der flyves af EU registrerede flyselskaber

Enhver kan selv vælge at gøre krav mod flyselskabet, eller man kan få hjælp af et professionelt firma, som FlightClaimEU, der har erfaringen og kompetencerne til at gøre kravet gældende.

FlightClaimEU kan hjælpe dig på alle måder
Flykrav/kompensation hvis dit fly er forsinket eller aflyst
Bagagekrav – hvis din bagage er forsinket eller forsvundet
Skattekrav – hvis du alligevel ikke skal ud at flyve og gerne vil have lufthavnsskatten tilbage
Hvis du har ret til kompensation for ophold, mad, drikke, transport eller udgifter til nye flybilletter
Hvad skal du betale for hjælp af FlightClaimEU?

No-Cure-No-Pay! Det vil sige, at du kun betaler for deres arbejde, når de får dit krav igennem overfor flyselskabet.
De er ganske succesfulde, med en succesrate på 92% af de sager, der sendes videre til luftfartsselskaberne. Din betaling er 20% af den totale kompensation, som de får igennem for hver passager.

Søg om erstatning
Blev dit fly forsinket, aflyst eller blev du nægtet boarding?

Så kan du søge om erstatning.