PrivatErhverv

PrivatErhverv
RING TIL OS: 74 72 86 00
0

Direktionskonsulent

Er begreber som Governance og Compliance en naturlig del af din hverdag?

Vil du være en væsentlig spiller i forhold til at supportere både direktion og bestyrelse? Er grundighed en af dine vigtigste kompetencer? Og sætter du en ære i at levere gennemarbejdet og kvalitetssikret materiale? Så er du sandsynligvis den nye direktionskonsulent til vores Compliance-team.

Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?

ETU er et familieejet forsikringsselskab og familier, de passer på hinanden. Det er i den ånd, vi siden 2007 har draget omsorg for vores kunder. Vi tilbyder forsikringer til kunder, der har behov for en god kundeoplevelse, og som værdsætter den personlige kontakt.

Vi tilbyder dig
Et selvstændigt job med fart over feltet i en virksomhed, der hele tiden udvikler sig
Dit eget ansvarsområde med en række af interessante og afvekslende opgaver
Kompetente kolleger i et miljø, hvor samspillet er vægtet højt
En fleksibel arbejdsplads med en uhøjtidelig omgangstone
En løn, der modsvarer dine kompetencer
Pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder
En aktiv personaleforening
Hvad vil det sige at være direktionskonsulent hos ETU Forsikring?

Som direktionskonsulent hos os varetager du selvstændigt support af både direktion og bestyrelse. Du er en vigtig samarbejdspartner og tovholder på opgaver indenfor governance, compliance og risikostyring. Jobbet er en fuldtidsstilling, og du vil arbejde på vores kontor i Rødekro.

Dine opgaver spænder bredt:

  • Opdatere interne politikker og retningslinjer
  • Være med til at sikre, at vi overholder finansiel- og selskabsretlig lovgivning
  • Udarbejde bestyrelsesindstillinger og selskabsdokumenter
  • Forberede- og sørge for effektiv afvikling af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger
  • Håndtere henvendelser fra Finanstilsynet
  • Koordinere implementeringen af beslutninger fra direktion eller bestyrelse
  • Sørge for korrespondance for direktion og bestyrelse
  • Ad hoc opgaver, der udspringer af samarbejdet med direktion og bestyrelse
Hvad kigger vi efter?

Vi leder efter en kollega, der er uddannet jurist eller har en anden relevant uddannelse inden for compliance og risikostyring. Det kan også være, du har erfaring som advokatsekretær, hvor du har haft lignende opgaver. Det er en fordel, hvis du har kendskab til den finansielle sektor.

Det vi især kigger efter, er om du:

  • Har solid juridisk forståelse
  • Er stærk i de administrative discipliner
  • Kan formulere dig præcist både mundtligt og skriftligt
  • Er god til at skabe overblik og struktur
  • Agerer professionelt med den nødvendige grad af diskretion
  • Har fokus på detaljen uden at miste forståelse for helheden
  • Er udadvendt og imødekommende
Kan du se dig selv hos os?

Hvis det har vakt din interesse, og du ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Compliance Officer Michael Gabrielsen på tlf. 3056 5640.

Du skal sende din ansøgning og dit CV til [email protected] mrk. ”Direktionskonsulent”. Vi behandler ansøgninger og udvælger kandidater løbende.

Tiltrædelse: så hurtigt som muligt – men vi venter gerne på den rette.