NYE KOLLEGAER TIL VORES SALGSTEAM

1 inbound sælger og 1 outbound sælger til personlige forsikringssalg 

Har du erfaring eller uddannelse inden for forsikring, og vil du:

  • opbygge stærke relationer til dine kunder gennem jordnær og personlig kundebetjening?
  • planlægge din egen arbejdsdag og forme din egen rolle i en flad organisation, hvor dine idéer bliver hørt, værdsat og hurtigt kommer til live?
  • være en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter sociale arrangementer og fælles løbeklubber?

Som outbound sælger opsøger du eksisterende kunder, der allerede har en enkeltstående forsikring hos os. Du ringer dem op og præsenterer dem for deres muligheder. Dit fokus er at gøre kunden til totalkunde ved at tilbyde dem en samlet og overskuelig forsikringspakke, der kan betale sig.

Som inbound sælger henvender kunderne sig til dig – både over telefon og via vores hjemmeside, hvor de bestiller en opringning. Her afdækker du kundernes behov og rådgiver dem til at vælge den optimale løsning. Somme tider kører du ud til kunderne for at sikre, at vi kan løfte opgaven rent forsikringsmæssigt.

Gør salget personligt
Fælles for begge stillinger er, at den rådgivende og personlige service er i fokus og på, at opbygge en stærk kunderelation. Når du giver tilbud og behandler sagerne, giver vi dig derfor en fleksibilitet, der gør, at du kan imødekomme den enkelte kunde på både pris og forsikringstyper.

Derudover giver vi dig friheden til selv at planlægge dine arbejdsopgaver og -timer. Du mærker hurtigt, at vi har skabt en tillidsfuld arbejdsplads, hvor vi giver dig frie tøjler til at forme din stilling. Så længe du løser opgaverne og tilfører selskabet værdi gennem tilfredse kunder, har du frit spil til at udføre dit arbejde. 

En flad organisation med fokus på dine interesser
På kontoret i Rødekro træder du ind i vores salgsteam, hvor du får 9 nye, gode kolleger, mens vi i alt er 50 ansatte fordelt på kontorerne i Rødekro og Køge. Her har vi en god balance af humor og seriøst arbejde, når vi samarbejder på tværs af afdelinger.

Vi har en flad struktur, hvor du sagtens kan gå til din leder eller direktøren, hvis du står med en udfordring. For vi hører gerne dine idéer til optimeringstiltag, ligesom vi er åbne overfor nye områdeinitiativer. Vi har nemlig en forkærlighed for nichebrancher – derfor har vi oparbejdet stærke samarbejder med blandt andet Dyreværnet og veteranbilklubber, og hvis du har et interesseområde, lytter vi med begejstring.

Har du erfaring med forsikringer, og har du talent for salg?

  • Du har bestået niveau 3 på Forsikringsakademiet eller har tilsvarende erfaring.
  • Du har gode salgsværktøjer med i bagagen, og det er en fordel, hvis du kan dokumentere gode salgsresultater.
  • Du er struktureret og kan holde et køligt overblik når der er flere bolde i luften på samme tid.
  • Du har flair for IT, og du kan uden det store besvær sætte dig grundigt ind i vores systemer.
  • Du er velformuleret på dansk – både i skrift og tale.

Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Frank Heitmann Madsen på 25363408. Send din ansøgning og dit CV til [email protected] Husk at markere, hvilken af de 2 sælger-stillinger du søger. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale og venter gerne den/de rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Bliv en del af ETU Forsikring 
ETU Forsikring A/S er et mindre forsikringsselskab, som tilbyder privat- og erhvervsforsikringer i hele Danmark. Vi sælger forsikringer til kunder, som har behov for en god kundeoplevelse, og som værdsætter den personlige kontakt. I ETU Forsikring er der ikke langt fra top til bund, hvilket gør, at tanke hurtigt kan blive til handling.